Fem måder at gøre dit hjemmekontor lidt mere hyggeligt

Fem måder at gøre dit hjemmekontor lidt mere hyggeligt

Selvom ikke alt arbejde er – eller behøver at være – hyggeligt, så kan man godt gøre en indsats for at skabe lidt hygge på hjemmekontoret. Det er trods alt meget lettere at komme gennem en arbejdsdag, hvis man føler sig godt tilpas. Derfor kan vi kun opfordre dig til at gøre noget ud af indretningen af dit hjemmekontor.

Har du brug for inspiration til din kontorindretning? Så dyk ned i de fem gode tips, der venter dig i dette korte skriv.

#1 Hæng motiverende plakater op på væggen

Bag dit skrivebord er der sandsynligvis en blank væg, men hvem siger, at denne væg skal forblive blank og sjælløs?

Der er rig mulighed for at dekorere væggen med forskellige former for vægdekoration. Du kan f.eks. investere i nogle plakater med motiverende citater, som du kan hænge op. Ikke nok med, at disse plakater kan være med til at gøre indretningen mere hjemlig, så kan plakaterne også være med til at opretholde din høje motivation. Dette kan derfor have en positiv indvirkning på din arbejdsglæde og performance.

#2 Få anskaffet dig nogle funktionelle og hyggelige lamper

Ja, det kan faktisk lade sig gøre at købe lamper, der er både funktionelle og hyggelige. Det er netop disse lamper, du skal gå efter, når du skal modernisere dit hjemmekontor. Du kan sandsynligvis nøjes med en hyggelig loftslampe og en bordlampe i samme stil, medmindre du har et stort kontor, hvor det giver mening at investere i yderligere belysning. Besøg www.lampefeber.dk, hvis du ønsker at købe nye lamper til dit kontor i hjemmet.

#3 Gør plads til et par familiebilleder på skrivebordet

Selvom du er på arbejde og skal være professionel, så er der ingen, der siger, at du skal glemme alt om din familie for en stund. Du kan sagtens tage dine familiemedlemmer med på arbejde – ved f.eks. at gøre plads til nogle familiebilleder på skrivebordet. Disse billeder og betydningen af disse vil helt sikkert kunne hjælpe dig på de dage, hvor du mangler motivation og mest af alt har lyst til at smide dig på sofaen.

#4 Få købt en lille højtaler

Er der noget, der kan skabe hygge på et (hjemme)kontor, så er det musik. Derfor bør du unde dig selv en god højtaler, så du kan nyde musik, mens du arbejder. Foruden at finde en god højtaler skal du have fundet (eller lavet) nogle gode playlister, så du aldrig løber tør for arbejdsmusik.

#5 Lav et hyggehjørne

Har du brug for en kort pause i løbet af arbejdsdagen, så vil det være belejligt, hvis du kan sætte dig til rette i en lænestol e.l. For at muliggøre dette kan du med fordel indrette et lille hyggehjørne, hvor du kan finde ro, når der er behov for det. En kort pause på 5-10 minutter er tit alt, hvad der skal til for at finde overskud til resten af arbejdsdagen. Har du derfor plads til et sådant hjørne, så få indrettet det snarest.

Hej mit navn er Anders Vajhøj, og jeg er uddannet i international handel og markedsføring. Jeg har + 8 års erfaring med hjemmesider, og arbejder til dagligt med at udvikle hjemmesider.

Vi vil med glæde høre dine tanker

Skriv en kommentar

Onlinebloggen
Logo
Enable registration in settings - general
Shopping cart