Content marketing er det nye sort
Kan man i virkeligheden drive en virksomhed uden at gøre sig tanker om content marketing?
Ja, det kan man muligvis godt, men tænker man ikke content marketing ind i sin markedsføring, så går man potentielt set glip af en masse trafik og salg. I denne artikel vil du få nogle input omkring, hvorfor content marketing er værd at arbejde med, og hvordan du kommer i gang allerede i dag.
Er content marketing for alle virksomheder?
Ja, alle, eller i hvert fald næsten alle, kan drage nytte af content marketing. Det vil især være en oplagt markedsføringsdisciplin for dig, der driver en B2B-virksomhed, men det har bestemt også værdi for mange B2C-virksomheder.
At skabe konverteringer kræver ressourcer og en helhjertet indsats. I den anledning er det ikke tilstrækkeligt at skabe en masse trafik til sit website. Man skal også være i stand til at omdanne denne trafik til salg og omsætning. Her kan løsningen være content marketing, idet godt indhold sælger. Mere om dette i næste afsnit.
Derfor er det værd at arbejde med content marketing
Ja, som du måske kan fornemme, så er der mange gode grunde til at arbejde med content marketing. For at give dig et bedre overblik over fordelene, så præsenterer vi dig for en kort oversigt nedenfor:
- Godt indhold skaber synlighed i søgemaskinerne – Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, men som hovedregel giver det rigtig god mening at tænke søgemaskineoptimering ind i sine tiltag, når det kommer til content marketing. Det er nemlig en kendsgerning, at man kan skabe en masse værdifuld synlighed i søgemaskinerne ved at arbejde med content marketing.
- Godt indhold kan være med til at styrke jeres troværdighed – Man kan efterhånden skabe troværdighed og brand awareness på mange forskellige måder – f.eks. gennem godt indhold. Ved at producere godt indhold, der giver brugerne værdi, vil man pr. definition opbygge troværdighed og blive opfattet som en autoritet inden for den givne branche. Dette skal man bestemt ikke undervurdere værdien af.
- Godt indhold sælger – Det kan ofte være svært at måle nøjagtigt, hvor meget ens markedsføringstiltag giver af afkast, men det er en kendsgerning, at godt indhold sælger. Dinero (dansk regnskabsprogram) er et godt eksempel på en virksomhed, der gennem godt indhold har formået at trække en masse nye kunder til. Det har de gjort ved at skabe et kæmpe indholdsunivers, hvor man kan finde svar på alle regnskabsrelaterede spørgsmål – fra A til Z. Somera (dansk virksomhed med speciale i content marketing) står bag casen, som du kan blive klogere på via deres website.