Få flere besøg i din webshop – 3 tips du selv kan udføre

Få flere besøg i din webshop – 3 tips du selv kan udføre

For at skabe salg i din webshop eller på din affiliateside skal du have besøgende – Jo flere besøgende du har, desto større er chancen for, at de også ender med at blive kunder. Der findes mange måder at drive besøgende til webshops og hjemmesider, og nogle af disse metoder kan du løse ganske gratis, kun ved at investere din tid.

Der er mange ting du kan gøre for at få flere kunder. Her får du 3 “tekstforfatter tips” som du kan implementere på forholdsvis kort tid, og som vil tiltrække mere trafik fra søgemaskinerne. De 3 tips består af forskelligt tekstindhold, som gør din shop mere synlig i søgemaskinerne, og dermed tiltrækker flere kliks. Når dine tekster bliver indekseret i søgemaskinerne, som f.eks. Google, vil de dukke op, når der bliver søgt efter de emner du skriver om.

Gode kategori- og produkttekster – Derfor giver de flere besøg

En webshop og en affiliateside, skal have gode og beskrivende produkttekster. Produktteksten skal fortælle læseren om produktets fordele, og de problemer som produktet løser for kunden. Derudover skal det være let at se produktets specifikationer, så kunden kan sammenligne med andre typer og modeller.

Hvis du har en side med rigtig mange produkter, kan det være svært at skrive unikke tekster til alle produkter. Særligt hvis der er stor udskiftning i sortimentet, eller hvis mange produkter er mere eller mindre ens. Det kan f.eks. være den samme bluse i 10 forskellige farver, eller andre produkter med ganske små variationer.

Hvis der ikke er tid eller mulighed for at skrive alle produkttekster, skal du som minimum altid have kategoritekster. Ofte kan der oprettes utallige kategorier i en webshop, og hver kategori kan understøttes af en beskrivende tekst.

Start en blog og bliv ”ven” med dine kunder.

Du kan med fordel supplere dine produkttekster med længere og mere dybdegående blogindlæg. I dine indlæg får du større mulighed for at beskrive alle fordelene ved dine produkter, og dermed øge din synlighed i Google.

En blog består af informative artikler, der er med til at give potentielle kunder den rigtige hjælp i forhold til at finde de bedste produkter i shoppen. Et blogindlæg gør desuden shoppen mere ”menneskelig”, og du får en mere direkte kommunikation til læserne. Husk at skrive dit navn under indlægget og indsæt gerne et billede, som er med til at skabe en relation.

En anden fordel ved at udgive blogindlæg er muligheden for at linke fra dine artikler direkte til de relevante produktsider. Den interne linkbuilding vil styrke din position i google, og være med til at drive shoppen til tops.

Et argument der taler imod at starte en blog, er den tid der skal bruges på at skrive gode og fængende artikler. Rom blev ikke bygget på én dag, og det drejer sig blot om at komme i gang. Så længe du kan udgive nyt indhold med nogenlunde jævne mellemrum, så er alt bedre end ingenting.

Lok læseren med gode overskrifter, SEO titler og metabeskrivelser

Noget som mange glemmer eller som ofte bliver nedprioriteret, er de tekster, der skal lokke en kommende kunde ind på siden – Her tænker jeg på overskrifter, titler og metabeskrivelser.

Hvis dine SEO titler og metabeskrivelser er intetsigende eller dårligt formuleret, så får du ingen klik fra søgemaskinerne. Det tager kun læseren ganske få sekunder at scrolle alle titlerne på side 1 i Google igennem, og hvis din titel ikke straks vækker interesse, bliver du valgt fra.

Det samme gælder overskrifter i dine tekster. Hver overskrift skal lokke læseren til at læse det næste afsnit, og det næste og – Ja, du forstår meningen.

Start nu og høst frugterne løbende

Det er naturligvis ikke kun velskrevne tekster, der får din side til at ligge nr. 1 i Google, men det er én af flere tiltag, som ikke må undervurderes.

Fordelen ved disse tips er, at de kan opbygges og forbedres, når du har tid. Du behøver ikke at gøre alt færdigt på én gang, men du kan i stedet arbejde løbende med dit indhold.

God fornøjelse.

Anders Vajhøj

Anders Vajhøj

Hej mit navn er Anders Vajhøj, og jeg er uddannet i international handel og markedsføring. Jeg har + 8 års erfaring med hjemmesider, og arbejder til dagligt med at udvikle hjemmesider.

We will be happy to hear your thoughts

Leave a reply

Onlinebloggen
Logo
Enable registration in settings - general
Shopping cart